Udvikling gennem relationer
Relationel tilblivelse

Udvikling gennem relationer

Relationers betydning for barnets udvikling

Ønsker du at blive klogere på, hvordan relationen mellem dig og dit barn former dit barns personlighed, selvværd og måde at være i verden på? Så læs med her. Dagens indlæg handler nemlig om, hvordan børn bliver sig selv gennem relationerne til andre. 

 

Tilknytning er en betingelse for barnets overlevelse

Børn er fra fødslen af fuldstændige afhængige af en tryg tilknytning til deres forældre. De risikerer jo at dø, hvis de bliver forladt. Det gælder selvsagt på det helt fysiske plan, men faktisk er børns udvikling som mennesker så afhængige af en god kontakt til andre mennesker, at de risikerer, at deres hjerner lukker ned, og de stopper med at trække vejret, hvis de helt er undladt omsorg og fysisk berøring. Kærlighed og fysisk omsorg er altså et behov hos små børn på lige fod med mad og drikke.

 

Børn gør altid det bedste de kan for at sikre sig forældrenes kærlighed

Set i lyset af børns afhængighed af deres forældre, så bliver det tydeligt, at børn altid gør, det aller bedste de kan for at for at sikre sig deres forældres kærlighed. Vi forældre må derfor overveje, hvordan vi gør det muligt for vores børn at være sig selv sammen med os?

Går der hårdknude i samspillet mellem forældre og barn, så kommer barnet altid på overarbejde for at sikre sig forældrenes fortsatte kærlighed. Og barnet har ikke forudsætningerne i form af erfaring, modenhed og viden til at ændre på det usunde samspil. Barnets strategi vil så typisk blive; enten at begynde på at ”behage” sine forældre og derved gemme sig selv væk (sine behov, følelser, ønsker, mm.). Eller at ”råbe” på hjælp ved at agere udad og blive ”besværlig” at være sammen med.

 

Ansvaret for relationen er forældrenes

Fordi barnet ikke har forudsætningerne til at ændre på den uhensigtsmæssige samspilsform, er det altid forældrenes ansvar at skabe de bedste forudsætninger for, at børnene kan tilgå dem på sunde og konstruktive måder. Så når børn agerer udad og bliver ”svære at være sammen med”, er det yderst sjældent en medfødt ”dysfunktionalitet” (diagnoser). Nærmere er det et råb om at vi forældre gør noget anderledes sammen med vores børn. Så de på den måde får mulighed for at være sig selv på nye måder i relationen til os.

Gennem selvrefleksion; ved at vi er opmærksomme på vores egen måde at være forældre på, kan vi altså påtage os ansvaret for samspils-dynamikkerne i familien. Og på den måde give vores børn plads til også at finde nye måder at være sig selv på sammen med os.

 

Vigtige egenskaber hos os forældre
– refleksivitet og fleksibilitet

 For at opsummere er nogle af de vigtigste egenskaber hos os forældre altså, at vi i første omgang evner at være nysgerrige, åbne og refleksive omkring vores egen måde at være på i samspillet med vores børn. At vi er lydhører over for de signaler vores børn sender os på godt og på ondt.
Og at vi dernæst kan påtage os ansvaret for samspillet med vores børn ved at ændre på noget ovre hos os selv, når vores børn signalerer, at det er nødvendigt.

I dét ligger der, at vi påtager os ansvaret for relationen. Og når vi gør det, sikrer vi vores børn de bedste forudsætninger for en sund udvikling af deres personlighed og selvbillede.

 

Få flere råd og vejledning

Vil du vide mere om forældre-barn-samspil, og om hvordan vi forældre skaber de sundeste forudsætninger for vores børns udvikling, så har jeg tidligere skrevet disse indlæg om lignende emner:

 

Du er også velkommen til at kontakte mig for en gratis telefonisk samtale. Sammen kan vi afklare, om familieterapi kunne være en hjælp i din familie ift. at sikre det sunde samspil i relationen til dine børn.

Vil du løbende opdateres, når der kommer nye indlæg, så følg mig på min facebook-side her.

Om ikke andet, så tak fordi du læste med så langt. Du er hjertelig velkommen til at bidrage til at holde liv i debatten ved at skrive en kommentar til indlægget her. Jeg bliver altid så glad for at høre, hvad du som læser tænker og har af erfaringer om emnet. 

På gensyn.

Kh. Saskia Carlsen

Skriv et svar

Luk menu