fbpx
Opdragelse uden trusler
Konflikthåndtering med børn uden trusler

Opdragelse uden trusler

Ønsker du at opdrage uden trusler?

Hvis du ikke tager dit tøj på nu, kommer vi ikke på legepladsen” eller “Hvis du ikke spiser pænt med din gaffel, tager jeg din tallerken væk”. Al opdragelse er svær. Og de fleste forældre kæmper med at få deres børn til at høre efter og gøre som der bliver sagt. 

Sætningerne ovenfor er fuldstændigt klassiske hjemme hos os. Og ofte tænker vi slet ikke over det, når vi vil have vores små poder til at høre efter. Ordene flyder bare ud, især når vi har travlt. Min kæreste og jeg ønsker egentligt ikke at bruge den slags “dagligdags”-trusler over for vores børn, men vi kommer alligevel til det med jævne mellemrum. Også selvom vi forsøger at være bevidste omkring det.

Og jeg har efterhånden erfaret gennem mit arbejde, at det er på samme måde i mange andre moderne børnefamilier. Det inspirerer mig til at dele de tanker, jeg gør mig om at bruge trusler i opdragelse.

Så.. Hører du også alt for tit dig selv sige ting som “hvis du ikke …” til dit barn, når du ønsker en specifik handling eller adfærd fra barnet? Så læs med her og bliv klogere på hvad truslerne betyder for dit barn. Og på dét der skal til for at ændre den uhensigtsmæssige dynamik og få dit barn til at høre efter – uden trusler. 

 

Derfor er truslerne uhensigtsmæssige 

For det første sker det tit, at truslerne ikke føres ud i livet. Og når vi voksne ikke gør, som vi siger, så lærer vores børn hurtigt, at de ikke kan regne med os. At de ikke skal tage os alvorligt.

For det andet skaber truslerne et brud på den ligeværdige relation mellem forældre og børn. Truslerne demonstrerer magtforholdet mellem børn og os voksne. Vi voksne har jo magten til at fremsætte truslerne, der skal generere en specifik adfærd eller handling fra barnets side. Men det er en unødvendig magtdemonstration, for der er alternative måder, at få børn til at samarbejde på.

Den ligeværdige relation er noget jeg selv, sammen med de fleste andre moderne forældre, stræber efter i vores forældreskab. Vi ved jo, at netop denne relationsform skaber de bedste forudsætninger for vores børns udvikling af et højt selvværd. I den ligeværdige relation ‘misbruger’ den voksne ikke sin magtposition unødigt og gør på den måde ikke skade på barnets integritet og selvfølelse.

Nye måder at være sammen på? 

I første omgang må du overveje, hvilken samspilsform, du ønsker skal være dominerende i jeres relation. Ønsker du at appellerer til samarbejde og styrke barnets indre motivation frem for at spille på barnets medfødte følelse af frygt? Så er trusler i hvert fald ikke vejen frem.

Alligevel falder mange af os i fælden fra tid til anden og det er også helt ok. Men jo mindre, jo bedre og øvelse gør mester. Men vi kommer til at ty til den metode, dels fordi det er det vi kender og dels fordi det ligger lige til højrebenet. På den korte bane er det jo ofte den letteste måde, at få barnet til at gøre som vi siger.

Sådan får du dit barn til at samarbejde – uden at true!

Ofte er det et spørgsmål om at få skabt en ordentlig kontakt til barnet, når vi beder om noget fra ham/hende. Vi kan altså ikke forvente alverdens, hvis vi står ude i køkkenet og tager opvasken imens vi vil have barnet til at lægge legetøjet i kasser inde i stuen. Tit er det nødvendigt at vi ligefrem er tilstede fysisk, ment på den måde at vi følger op på vores anmodning med en fysisk handling.
Et klassisk eksempel kunne være, at vi vil have vores barn til at tage nattøj på. Vi lægger tøjet frem og beder barnet tage det på. Når det ikke sker og vi har gentaget vores anmodning 500 gange, begynder vi at true barnet: “Hvis du ikke tager nattøj på nu, så når vi ikke at læse godnathistorie”.

I en situation som denne er det ikke nok bare at lægge nattøjet frem og bede barnet om at tage det på. Barnet signalerer, at det har brug for mere støtte, og vi må altså fysisk placere os i øjenhøjde tæt på barnet og måske endda hjælpe barnet lidt på vej. Så snart vi selv er tilstede fysisk og mentalt bliver det også mere nærliggende for vores barn at være det.

 

Løsningen kort fortalt

Svaret på at undgå trusler er altså at vi er nærværende i kontakten til vores barn. Og at vi er fysisk tilstede når vi efterspørger noget, barnet på det givne tidspunkt ikke på egen hånd formår at efterkomme. 

 

Bidrag til emnet !

Gør du dig tanker om mit indlæg eller kan du genkende noget af det jeg skriver om, så bidrag til snakken med en kommentar. Enten her på bloggen eller på min facebook-profil.
Her kan du også følge mig, hvis du vil opdateres, når der er nyt på bloggen her.
Du kan i øvrigt læse mere om mine tanker om samspil i familien i indlægget her, der handler om konflikthåndtering med børn. Samme emne, men en anden indgangsvinkel. 

Vil du vide mere om muligheden for at starte i familieterapi hos mig, så læs med her (link)

Tak fordi du læste med. Jeg glæder mig til evt. at læse dit bidrag til emnet. 
Kh. Saskia Carlsen

For kontaktinformation mm. klik her

Skriv et svar

Luk menu