Psykoterapeut København

Om Saskia

Måden, vi er sammen i vores nærmeste relationer, betinger vores livskvalitet, trivsel og udvikling.
Terapi hos mig er en hjælp for jer til at styrke jeres relationer og til at finde nye og bedre måder at være sammen på.

 
 

fokus på relationer

Jeg tror altid, det har ligget i kortene, at jeg skulle arbejde med psykologi og psykoterapi.
Så langt tilbage i livet jeg kan huske, har jeg været optaget af, hvordan vi mennesker udvikler os i kraft af de erfaringer, vi gør os i vores nærmeste relationer. Hvordan vores relationer former dem, vi er, og dem vi bliver til.
Af den årsag var det også det mest oplagte for mig at vælge en psykoterapeutisk uddannelse med speciale i familie- og parterapi. Denne uddannelse har nemlig et fokus, der rækker ud over det individuelle ved at være rettet mod relationer og samspilsdynamikker i familier og parforhold. Alt hos mig handler om relationer.

Det betyder helt konkret for jer som par eller familie, når I starter i terapi hos mig, at vi kommer til at arbejde med jeres samspilsdynamikker og med at skabe bedre kvalitet i jeres relation. Og med at finde bedre måder for jer at være sammen på. Det gør vi bl.a. ved at

  • vi arbejder direkte med jeres kommunikation i sessionerne, så I bliver bedre til at høre, forstå og møde hinanden. Jeg spejler, hvor I går skævt af hinanden, holder jer “på sporet” og hjælper jer til at tale sammen og lytte til hinanden på nye måder.

  • vi undersøger, hvordan I hver især passer på jer selv, når noget er svært imellem jer, og hvordan det spænder ben for, at I kan leve sammen, sådan som I ønsker.

  • I bliver opmærksomme på de forskellige samspilsdynamikker, der er imellem jer, som gør det svært for jer at være sammen på en god måde. Herfra bliver det muligt at skabe et mere hensigtsmæssigt mønster.

  • I får øje på og udvikler de iboende ressourcer, I har som samlet enhed og hver især.

  • Hver især får I mulighed for at gå i dybden med, hvordan det på forskellige måder opleves for jer at være i jeres familie. Målet er bl.a., at I kan bruge den viden til bedre at forstå og finde omsorg for hinanden.

 
 
 

Personligt om mig

I privaten er jeg selv mor til en teenager og to små tumlinger, og det bærer mit arbejde som par- og familieterapeut stort præg af. Som mor kender jeg nemlig også selv til de mange udfordringer, der er forbundet med at skulle få hverdagen til at hænge sammen og parforholdet til at blomstre på trods af en til tider presset hverdag.

For at fastholde min høje faglighed går jeg i supervision en gang i måneden hos Steen Rassing sammen med to kolleger. Jeg er løbende på efteruddannelse, så jeg sikrer, at jeg altid er opdateret inden for den nyeste viden på mit område. Pt. er jeg under uddannelse som chok- og traumeterapeut hos Inge Farup ved Nordisk Institut for Psykoterapi. 

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF), hvilket er din garanti for, at min psykoterapeutiske uddannelse er en godkendt 4-årig uddannelse af høj kvalitet. Jeg følger således også foreningens etiske regelsæt som bl.a. vedrører, at jeg har tavshedspligt.

 

 
 
 

GrundUddannelser


 

Sammen med mig får du

  • hjælp til at kommunikere bedre sammen

  • erfaringer med at være i dine nærmeste relationer på nye og bedre måder

  • hjælp til udvikle jer sammen som par eller familie og i fællesskab finde derhen, hvor I længes efter at være med hinanden

  • styrke til at stå stærkere imod i livets små og store kriser, fordi baglandet er i orden

  • øje på de samspilsdynamikker i din familie/dit parforhold, der spænder ben for, at I kan have det godt sammen

 
 
 
Skærmbillede 2021-02-07 kl. 23.44.05.png

Find ud af om terapi
er en hjælp til dig?

Du kan bestille en tid til terapi hos mig direkte i min online booking-kalender nederst på denne side.

Du er også velkommen til at benytte min kontaktformular eller ringe til mig, hvis du har brug for en gratis afklarende samtale over telefonen, inden du beslutter dig.

 

Saskia carlsen på instagram