4.jpg

Hvordan hjælper psykoterapi?

Tænker du på at starte i terapi hos en psykoterapeut?

Så læs med her:

Skåret helt ind til benet kan man sige, at psykoterapi er en hjælp til dig, som døjer med noget, der påvirker din livskvalitet her-og-nu.

Med udgangspunkt i at vi mennesker helt grundlæggende er sociale væsner undersøger vi sammen, hvordan dine erfaringer med andre mennesker har indflydelse på dit liv i dag. Og gennem terapiforløbet vil du blive mere rustet til at leve det liv, du ønsker på den måde, som giver mening for dig.


Mine kompetencer som psykoterapeut

Det har stor betydning i mit arbejde som psykoterapeut, at jeg selv har gjort mig personlige erfaringer med terapi. Det er klart nemmere at gå forrest og vise en vej, man i forvejen selv kender. 
Min egen udviklingsproces har været hjulpet godt på vej af både individuel terapi og gruppeterapi. Dette har givet mig en god fornemmelse af, hvor sårbart det kan være at modtage hjælp til noget, der er svært. Det har også givet mig en god føling med, hvad der virker i terapeutiske sammenhænge.  

Foruden mine personlige kompetencer er jeg uddannet med en kandidat i pædagogisk psykologi samt som pædagog. Derudover har jeg taget en 4-årig efteruddannelse som psykoterapeut med speciale i par- og familieterapi. Jeg har mange års erfaring med samtaler med både børn og voksne i svære livssituationer, og blandingen af uddannelse og praksiserfaring har rustet mig godt til mit arbejde som psykoterapeut.

Jeg går i supervision hos Steen Rassing i Næstved sammen med to andre psykoterapeuter en gang hver måned og er løbende på efteruddannelser, så jeg sikrer konstant udvikling og høj kvalitet i mit arbejde. Senest har jeg videreuddannet mig som chok- og traumeterapeut hos Inge Farup ved Nordisk Institut for Psykoterapi, hvilket min tilgang også bærer præg af.

Vil du vide mere om mig, så læs her —>

 

Overvejer du at starte i psykoterapi?

Så kontakt mig på 53701159 for en gratis indledende samtale over telefonen. Her kan vi sammen finde ud af, hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe dig. Du kan også sende mig en mail via min kontaktformular eller en SMS. 


Har du allerede besluttet dig for at starte i terapi, kan du finde vej til min online booking nederst på siden.

En individuel terapisession koster 1000 kr. og varer 60 minutter.  Det er også muligt at booke en session af 90 min. varighed til 1500 kr.

 
 

KONTAKT MIG I DAG