Tilpas dine forventninger og skab bedre stemning i familien
Bliver du også sommetider skuffet?
Kender du den der ærgerlige fornemmelse, der hvor du har planlagt en rigtig hyggelig tur ud af huset med hele familien, og det så bare ender i hat og briller? Med uoplagte børn, der er “trætte” i benene efter 5 minutter? Og med voksne der ender med at snerre og skælde ud?
Eller der hvor du har brugt timer på at tilberede et lækkert og nærende aftensmåltid, og så kan børnene pludseligt ikke lide den mad, der i sidste uge var deres livret?
Eller der hvor du rå-knokler for at blive tidligt færdig på arbejdet, så du kan hente dit barn i institution (på barnets egen opfordring!). Men i stedet for at blive mødt af et barn, der løber i armene på dig, så starter han en scene, der er en Oscar værdig, for nu vil han pludselig ikke hjem alligevel?
Det gør jeg i hvert fald! Og sommetider er det svære for mig ikke at blive ramt af det end andre. I indlægget her får du mine bud på, hvorfor det er vigtigt, at vi som voksne tager ansvar for vores egen måde at reagere ind i den slags situationer. Situationer hvor vores børns adfærd ikke lever op til de forestillinger, vi har haft om, hvordan en given situation skulle blive.
Et eksempel fra min egen hverdag
For nyligt var vi ude og flyve med drage i Valbyparken, og forventningerne fra min side var skruet helt op. Vi havde været inde hele weekenden, og nu skulle vi rigtig ud og mærke det frostklare vejr, bruge kroppen og have det sjovt sammen!
Men det gik (som så mange gange før) ikke helt som forventet.
Teenageren i huset gad slet ikke med, og den 4-årige var mildest talt på tværs det meste af tiden. Børnenes far brokkede sig konstant over vejret, fordi han havde været alt for optimistisk i sin påklædning. Alt imens den mindste på 3 år stod og så på i kedsomhed, fordi det der drageflyvning viste sig at være meget mere kompliceret, end vi lige have tænkt.
Og sådan gik det til i vores lille familie, at en tur i Valbyparken, der skulle have været en sjov og hyggelig familietur, endte med skrig og skrål og dårlig stemning. Og lige præcis sådan ved jeg, at det i mange familier ofte ender. At vi voksne har usagte forventninger til en given situation, men fordi børnene er mennesker med egne holdninger, følelser, skiftende humør osv., så ender vi med at sidde skuffet tilbage.
Tag personligt ansvar
Men det vi voksne skal være opmærksomme på i den slags situationer, er vores egen reaktion på det, at noget ikke lever op til vores forventninger.
Det er naturligt og helt i orden, at vi bliver skuffet eller såret, over at stå tilbage med en oplevelse af at vores børn ikke anerkender vores indsats. Eller lever op til vores forventninger. Men det er samtidigt vigtigt, at vi med vores ord og kropssprog ikke selv bliver afvisende over for barnet eller bliver vrede og agerer såret. Og på den måde bidrager til, at det hele knudrer endnu mere sammen. Og til at vores børn kommer til at føle sig forkerte.
Her må vi i stedet tage personligt ansvar for vores måde at handle på i situationen. Typisk kan vores ramthed handle om to ting, vi helt konkret kan gøre noget ved:
Vores (urealistiske) forventninger til situationen
eller følelsen af at blive afvist
Skru ned for dine egne forventninger
1. Her kan vi øve os på at skrue ned for vores forventninger og blive positivt overrasket, når alt går godt, frem for at blive skuffet når det ikke gør.
På den måde undgår vi, at vores forventninger lægger så stort et pres på børnene, at de ikke kan være sig selv sammen med os. At de ikke kan vise, at de er trætte, hvis de er trætte, utilfredse hvis de er utilfredse, uoplagte hvis de er uoplagte osv.
Det er vigtigt fordi, børn har brug for at kunne være i relationen til sine forældre uden at måtte pakke sider af sig selv væk, for at gøre de voksne glade. Det man også kan kalde at ”barnet slår krøller på sig selv”.
De sider af sig selv, som et barn må gemme væk, for at beskytte relationen til mor og far vil altid blive forbundet med forkerthed, skyld og skam. Og det er til stor skade for barnets udvikling af selvværd og personlighed. Det er sådan for ethvert barn, at ”jo flere sider af mig, mine forældre kan rumme, elske og holde ud, jo flere sider af mig kan jeg selv elske og holde ud at være med”.
Tag ansvaret for dine egne følelser på dig
2. Den anden mulighed vi har for at ændre på en dynamik, hvor vi bliver ramt, når vores børn ikke lever op til vores forventninger, handler om at vi føler os afvist. Lander vi på den valgmulighed, så er det nødvendigt, at vi begynder at skille tingene ad. Et trick til det er at huske på, at barnets adfærd er et tegn på barnets umiddelbarhed og at det ikke handler om os.
For eksempel er barnets nej tak til vores mad ikke en afvisning af os eller vores indsats. Det er et nej tak til maden.
Bidrag til emnet
Kan du også genkende lignende situationer fra dit eget liv? Og kan du lade dig inspirere af de råd, jeg giver? Eller har du andre perspektiver på lignende situationer? I så fald er du meget velkommen til at skrive en kommentar i bloggen. Jeg vil glæde mig til at høre fra dig !
På Facebook har jeg oprettet en gruppe for mødre til børn under 18 år, og hvis du falder indenfor den kategori, så ville jeg være glad for, at du meldte dig ind via den kanal og bidrog til at skabe et fællesskab om alt det, der hører sig forældreskabet til.
På bloggen har jeg skrevet mere om udvikling af selvværd hos børn og hjælp til harmoni i familien
Tak fordi du læste med så langt. Og på gensyn.
Kh. Saskia Carlsen