Opdragelse uden trusler
Ønsker du at opdrage uden trusler?
“Hvis du ikke tager dit tøj på nu, så kommer vi ikke på legepladsen” eller
“Hvis du ikke spiser pænt med din gaffel, så tager jeg din tallerken væk”.
Opdragelsens kunst er svær. Og de fleste forældre genkender følelsen af at skulle kæmpe for at få deres børn til at høre efter. Sætningerne ovenfor er fuldstændigt klassiske hjemme hos os. Og ofte tænker vi slet ikke over det, når vi vil have vores små poder til at høre efter. Ordene flyder bare ud, især når vi har travlt. Min kæreste og jeg ønsker egentligt ikke at bruge den slags "dagligdags"-trusler over for vores børn, men vi kommer alligevel til det med jævne mellemrum. Også selvom vi forsøger at være bevidste omkring det.
Og jeg har efterhånden erfaret gennem mit arbejde som familieterapeut, at det er på samme måde i mange andre moderne børnefamilier. Og det inspirerer mig til at dele den viden jeg har, om det at bruge trusler i opdragelsen.
Så.. Hører du også alt for tit dig selv sige ting som “hvis du ikke ...” til dit barn, når du ønsker en specifik handling eller adfærd fra barnet? Så læs med her og bliv klogere på hvad truslerne betyder for dit barn og jeres relation. Og på dét der skal til for at ændre den uhensigtsmæssige dynamik og få dit barn til at høre efter - uden trusler.
Derfor er trusler uhensigtsmæssige
For det første sker det tit, at truslerne ikke føres ud i livet. Og når vi voksne ikke gør, som vi siger, så lærer vores børn hurtigt, at de ikke kan regne med os. At de ikke skal tage os alvorligt.
For det andet skaber truslerne et brud på den ligeværdige relation mellem forældre og børn. Truslerne demonstrerer magtforholdet mellem børn og os voksne. Vi voksne har jo magten til at fremsætte truslerne, der skal generere en specifik adfærd eller handling fra barnets side. Men det er en unødvendig magtdemonstration, for der er alternative måder, at få børn til at samarbejde på.
Den ligeværdige relation er noget jeg selv, ligesom de fleste andre moderne forældre, stræber efter i vores forældreskab. Vi ved jo, at netop denne relationsform skaber de bedste forudsætninger for vores børns udvikling af et højt selvværd. I den ligeværdige relation ‘misbruger’ den voksne ikke sin magtposition unødigt og gør på den måde ikke skade på barnets integritet og selvfølelse.
Nye måder at være sammen på?
I første omgang må du overveje, hvilken samspilsform, du ønsker, skal være dominerende i jeres relation. Ønsker du at appellerer til samarbejde og styrke barnets indre motivation frem for at spille på barnets medfødte følelse af frygt? Så er trusler i hvert fald ikke vejen frem.
Alligevel falder mange af os i fælden fra tid til anden og det er også helt ok. Men jo mindre, jo bedre! Og øvelse gør mester. Men vi kommer til at ty til den metode, dels fordi det er det, vi kender. Og dels fordi det ligger lige til højrebenet. På den korte bane er det jo ofte den letteste måde at få barnet til at gøre, som vi siger.
Sådan får du dit barn til at samarbejde – uden at true!
Ofte er det et spørgsmål om at få skabt en ordentlig kontakt til dit barn, når du beder om noget fra ham/hende. Du kan altså ikke forvente alverdens, hvis du står ude i køkkenet og tager opvasken imens du vil have barnet til at lægge legetøjet i kasser inde i stuen. Tit er det nødvendigt at du ligefrem er tilstede fysisk, ment på den måde at du følger op på din anmodning med en fysisk handling.
Et klassisk eksempel kunne være, at du vil have dit barn til at tage nattøj på. Du lægger tøjet frem og beder dit barn tage det på. Når det ikke sker og du har gentaget vores anmodning 500 gange, begynder du at true barnet: “Hvis du ikke tager nattøj på nu, så når vi ikke at læse godnathistorie”.
I en situation som denne er det ikke nok bare at lægge nattøjet frem og bede dit barn om at tage det på. Dit barn signalerer, at han/hun har brug for mere støtte, og du må altså fysisk placere dig i øjenhøjde tæt på dit barn og måske endda hjælpe dit barn lidt på vej. Så snart du selv er til stede fysisk og mentalt, bliver det også mere nærliggende for dit barn at være det.
Løsningen kort fortalt
Svaret på at undgå trusler er altså, at du er nærværende i kontakten til dit barn. Og at du er fysisk tilstede når du efterspørger noget, dit barn på det givne tidspunkt ikke på egen hånd formår at efterkomme.
Bidrag til emnet !
Gør du dig tanker om mit indlæg eller kan du genkende noget af det jeg skriver om, så bidrag til snakken med en kommentar.
Du kan i øvrigt læse mere om mine tanker om samspil i familien i indlægget her, der handler om konflikthåndtering med børn. Samme emne, men en anden indgangsvinkel.
Vil du vide mere om muligheden for at starte i familieterapi hos mig, så læs mere her (link)
Tak fordi du læste med. Jeg glæder mig til evt. at læse dit bidrag til emnet.
Kh. Saskia Carlsen
For kontaktinformation mm. klik her
Følg og like min side på Facebook, hvis du vil opdateres, når jeg skriver nye indlæg her på bloggen!
Du er også velkommen i min nyligt oprettet Facebook gruppe til mødre. Gruppen er fuld af tips og vidensdeling om opdragelse, sund udvikling etc. hos børn og forældre. Her kan vi også kommunikere med hinanden og du får mulighed for at stille spørgsmål og få personlig sparring på de udfordringer, du oplever i din familie. Jeg håber vi ses! https://www.facebook.com/groups/livetmedboern